HandelsBetingelser

 

GENERELLE OPLYSNINGER

Snacky Snacks ApS

Doktor Willesvej 12

2650 Hvidovre

CVR nr.: 43334743

E-mail: info@snackysnacks.dk

Følgende handelsbetingelser gælder, når du opretter et abonnement eller køber varer hos www.snackysnacks.dk

Når du køber produkter hos Snacky Snacks, accepterer du samtidig handelsbetingelserne. Du bedes derfor læse handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du opretter dig som abonnent.

Vi forbeholder os retten til at ændre handelsbetingelserne. Varsling af ændringer vil ske i overensstemmelse med gældende regler. Du kan til enhver tid læse den nyeste version på www.snackysnacks.dk. Hvis der sker ændringer i dit abonnement, sender vi selvfølgelig en e-mail til dig.

 

SÅDAN FUNGERER DIT ABONNEMENT

For at tegne et abonnement hos Snacky Snacks skal du være fyldt 18 år.

Efter indgåelse af et abonnement, vil du modtage en snackboks hver måned.
Du opretter dit abonnement på vores hjemmeside www.snackysnacks.dk. Her vælger du, hvilken snackboks du ønsker. Herefter modtager du en kvittering på dit valgte abonnement via den e-mailadresse, du har angivet. Dit abonnement er fortløbende og fornyes automatisk hver d. 1. i hver måned.

Den første betaling forfalder umiddelbart efter oprettelsen af dit abonnement, hvorefter vi klargør din første snackboks og afsender den 2-4 hverdage efter din bestilling.
Herefter afsender vi din kommende snackboks i starten af hver måned. Du vil modtage en kvittering per mail når opkrævningen sker.

Bestiller du din snackboks sidst på måneden, skal du være opmærksom på, at du kan have to på hinanden følgende betalinger og snackboksleveringer i begyndelsen af dit abonnement. (Bestiller du eksempelvis din første snackboks d.25 i måneden, vil du betale og modtage din første snackboks umiddelbart herefter.
Dernæst vil du den kommende 1. i næste måned, betale og modtage den næste måneds snackboks og har dermed 2 snackbokse lige efter hinanden.)

Dit abonnement er et løbende abonnement uden binding.

Du kan altid ændre dit abonnement, sætte det på pause eller opsige abonnementet ved at skrive til kundeservice på info@snackysnacks.dk. Læs mere under punktet ‘opsigelse eller pause.’

 

LEVERING

Vi sender til hele Danmark. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen medmindre andet er aftalt.

Vi leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland).

Dine varer sendes med dao til din adresse eller til en selvvalgt pakkeshop (vælges ved bestilling).

Du modtager en besked fra dao når din pakke afsendes, og du vil kunne følge din pakke via det trackingnummer som indgår heri.

Dao leverer varerne direkte til din hoveddør. Bemærk at ved at acceptere levering fra dao, accepterer du også, at varerne kan blive efterladt uden kvittering ved din hoveddør.

Vi tager forbehold for, at der kan være forsinkelser i  leveringstiden fra dao, da der kan være risiko for at pakkerne forsvinder under transport.

 

PRISER OG BETALING

Snacky Snacks modtager betaling med flere korttyper.

Hos Snacky Snacks tager vi forbehold for fejl i vores angivne priser og udsolgte varer.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms og afgifter.

De oplyste priser på et abonnement er inkl. leveringsomkostninger.

Ved køb af produkter der ikke indgår i et abonnement er fragtprisen  49 kr.

Når du opretter dit abonnement, gennemfører du dit køb med en kortbetaling, hvorefter vi automatisk trækker betalingen for dit abonnement hver måned. Som abonnementskunde accepterer du, at der opkræves periodemæssige abonnementsgebyrer fra din valgte betalingsmetode uden yderligere godkendelse, indtil abonnementet ændres eller opsiges.  Når en periodes opkrævning sker, vil du modtage en kvittering på din e-mail og din vare sendes 2-4 dage herefter.

Vi opkræver ikke gebyr ved betaling.

Hvis du ønsker at ændre (herunder slette eller forny) dit betalingskort, kan dette gøres via din konto på hjemmesiden eller ved at sende en e-mail til info@snackysnacks.dk med rimelig tid til at ændre dette inden næste betaling.

 

BETALINGSBETINGELSER

Når du opretter dit abonnement, giver du automatisk Snacky Snacks lov til at trække betalingen for dit abonnement løbende hver måned, indtil du opsiger dit abonnement, eller sætter det på pause. Betalingen bliver trukket når dit abonnement er registreret og vi er ved at klargøre din pakke. Ved afsendelse af din vare, vil du modtage en besked via e-mail.

Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Det er dit ansvar, at der er penge på den konto, som er tilknyttet det betalingskort, du har benyttet ved tilmelding, så vi kan trække betalingen.

Snacky Snacks bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer, og at Snacky Snacks ikke har adgang til disse.

Sker der ikke betaling for din snackboks vil du ikke modtage din vare.

OPSIGELSE ELLER PAUSE

Dit abonnement er uden binding, og du kan til enhver tid opsige det. Dog skal det ske senest d. 25 i måneden forud for din næste levering.

Du kan opsige dit abonnement HER ved at sende en mail til info@snackysnacks.dk og oplyse at du vil opsige dit abonnement. Husk at skrive dit fulde navn, e-mailadressen som du tilmeldte dig med og dit ordrenummer – så ordner vi resten.

Du må også meget gerne skrive hvorfor, du ønsker at opsige, da vi altid arbejder på at forbedre vores produkter.

Bemærk, at du ikke kan opsige dit abonnement ved blot at returnere kassen med dine snacks eller lade være med at betale.

Når du har opsagt dit abonnement, modtager du en e-mail, hvor vi bekræfter din opsigelse.

Ønsker du at sætte din levering på pause under ferie, eller ønsker du ikke snacks i en periode, kan du nemt sætte dit abonnement på pause ved at skrive til os på info@snackysnacks.dk.
Der gælder samme regler om varsling som ved opsigelse.

 

FORTRYDELSESRET

Der gælder ingen fortrydelsesret på fødevarer.

 

REKLAMATIONSRET

Vi bestræber os altid på at levere lækre og mangelfrie varer. Skulle der være noget du er utilfreds med eller som du synes vi kan gøre bedre, hører vi meget gerne fra dig, da vi altid arbejder på at optimere vores virksomhed.

Der gælder reklamationsret efter købeloven.

Reklamationer skal foretages hurtigst muligt efter modtagelse eller ved manglende levering. Det gælder både i relation til levering og indholdet.

På den måde kan vi reagere hurtigt og give dig en bedre service.

 

ÆNDRINGER

Det er dit ansvar straks at underrette os, hvis der sker ændringer i din adresse, e-mail, betalingskort eller telefonnummer.

Snacky Snacks ApS forbeholder sig desuden ret til at annullere din ordre på grund af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende omstændigheder. 

 

KOMMUNIKATIONSVILKÅR


Du kan i nødvendigt omfang modtage elektroniske servicebeskeder per e-mail fra Snacky Snacks ApS vedrørende tekniske problemer, betaling, levering, ændringer af abonnementsvilkår m.m.
Derudover kan vi sende dig velkomstmails i forbindelse med dit køb.

Endvidere kan Snacky Snacks kontakte dig per e-mail vedrørende eventuelle kundefordele, nye abonnementsmuligheder og information om egne lignende produkter og ydelser.

Du kan til enhver tid frabede dig at modtage denne kommunikation ved at afmelde nederst i selve e-mailen. 

 

 

Betingelser for erhvervskunder
  • Erhvervskunder kan betale med betalingskort eller betale månedsvis bagud. Ved sidstnævnte metode sendes en faktura i forbindelse med levering. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage ved betaling via bankoverførsel.
  • Bestillinger, feriemeldinger, afbestillinger og ændringer af snackabonnement kan foregå på pr. mail nanna@snackysnacks.dk. med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
  • Erhvervskunders køb er undergivet købelovens regler om handelskøb. Erhvervskunder har således ikke fortrydelsesret eller andre forbrugerretlige rettigheder.
  • Der er ikke fortrydelsesret ved aftaler om levering af snacks og fødevarer